Hvem er Zibra Digital Media Group?

Om Zibra Digital Media Group

”Området udvikler sig så hurtigt, at det voldsomt indbyder til at sætte et solidt dansk aftryk i det nye digitale landskab. Jeg vil ikke sidde stille og se på, at alle de muligheder for at udvikle nye, spændende og lukrative tjenester smutter ud af Danmark. Jeg forventer, at vi med dannelsen af Zibra Digital Media Group kan skabe grundlag for ny udvikling og innovation, når vi opfanger de nye betydende trends i markedet”.

Niels Zibrandtzen, Ejer, Zibra

Med denne vision blev fundamentet for den nye digitale virksomheds opståen skabt. Virksomheden startede i 2014 med et solidt afsæt, idet ledelsen blev hentet fra GlobalConnect, hvor Niels Zibrandtsen også er hovedaktionær. I spidsen for vores digitale færden står således administrerende direktør for Zibra Birger Hauge, der tidligere var leder af GlobalConnects innovations og PA afdeling, og udviklingsdirektør Claus Bülow Christensen, der har etableret sig som en af landets skarpeste analytikere af den digitale medieudvikling. Zibras ledelse er således allerede kendte trendsættere og drevne innovatører i den danske it- og mediebranche.

Zibra vil være Danmarks førende leverandør af nye innovative video-, Wi-Fi- og streamingløsninger.

Holdet bag Zibra

Vi er et dynamisk team på 15 mand, som alle drives af nysgerrighed og passion for lige netop vores felt og alle arbejder professionelt med hhv. videoproduktion, streaming og Wi-Fi.

Vi har samlet nogle af Danmarks dygtigste producere, fotografer, videojournalister og klippere med erfaring fra forskellige dele af branchen og dækker derfor et bredt spekter af mediepaletten. Fra produktionsbranchen har vi flere med op til 30 års erfaring med kort-, dokumentar-, reklame- og spillefilm – listen er lang.

På streamingsiden har vi været med fra den spæde begyndelse. Vores streaming-specialister har med succes bygget flere missionskritiske streamingplatforme for b.la. TV 2 og Waoo.

Til Live Streaming består vores team af et mix af både erfarne folk og den nye generations mediefolk. Holdet er sammensat af producere, fotografer, teknikere og producerassistenter.

Vores Wi-Fi specialister har stor teknisk ekspertise og har derfor erfaringen til at udtænke utraditionelle løsninger til komplekse forhold.

Vi er forbundet

Hvad er sammenhængen mellem TV, streaming og Wi-Fi? Umiddelbart virker svaret måske ikke åbenlyst. Set med Zibra-øjne er der en klar forbindelse.

I vores verden har sammenspillet alt at sige, så vi skabte en løsning– den røde tråd manglede slet og ret. For at kunne skabe en god streamingløsning er det nødvendigt at have en god Wi-Fi forbindelse og en stærk platform, derfor har vi skabt en samlet løsning for det hele. Vores mål er at gøre formidling af information og begivenheder lettere og mere tilgængelige for det samfund, vi agerer i. Alle skal kunne tage aktivt del i udviklingen og det mener vi, at vores produkter kan være behjælpelige med.

Copenhagen Future TV Conference



Vi står bag Danmarks førende konference om TV-mediets hastige udvikling, der giver helt nye muligheder for distribution af TV og film samt giver plads til nye spillere, der udfordrer de kendte aktører.

Vi samler årligt i maj måned den danske tele og TV-branche til en intens konferencedag, der bl.a. byder på de nyeste undersøgelser af danskernes medieadfærd og eksempler på services og aktører, der viser væsentlige nye tendenser i TV-verdenen.

Konferencen byder på indlæg fra både førende internationale og lokale talere.

Besøg CPH FutureTV
Future TV Conference 2014